Farve(r): Hvid
Nu bliver det rigtig behageligt.
En helt ny standard for øretelefoner og endnu mere
behagelige. AirPods Pro kan tilpasses individuelt, så de passer perfekt i dit
øre. Og fordi de sidder godt fast og slutter helt til, får du enestående
støjreduktion. Så kan du mærke musikken – ikke dine øretelefoner. Vælg mellem
tre forskellige bløde og fleksible silikonepropper, der nemt klikker på plads. De koniske propper tilpasser sig udformningen af dit øre, så AirPods Pro
sidder godt fast. Og takket være ventiler, der udligner trykket, føles det, som
om du slet ikke har dem på.
Lyden, der fjerner larmen.
AirPods Pro er de eneste øretelefoner med Aktiv
støjreduktion, som hele tiden tilpasser sig dit øres geometri og øreproppernes
pasform – det lukker larmen omkring dig ude, så du kan fokusere på det, du
lytter til. En udadrettet mikrofon registrerer lyd fra omgivelserne. Og AirPods
Pro udligner så lyden med en tilsvarende mængde antistøj, der fjerner lyden fra
omgivelserne, før du når at høre den. En indadrettet mikrofon lytter efter
uønsket lyd inde i dit øre og fjerner også den lyd ved hjælp af antistøj. Vil du høre, hvad der sker omkring dig? Tryk og hold fingeren
nede på stavens tryksensor for at skifte fra Aktiv støjreduktion til
Transparent lyd – som lukker op for verden udenfor og sikrer, at alting lyder
og føles naturligt, når du snakker med folk omkring dig.
Alt det, du hører, er helt uhørt.
Takket være Adaptiv EQ, som automatisk justerer musikken til
udformningen af dit øre, får du enestående, altomsluttende og ensartet lyd. En
indadrettet mikrofon hører lyd på samme måde som dig. AirPods Pro finjusterer
så lyden ved at tilpasse mellem- og lavfrekvenserne.
En lillebitte, bomstærk chip.
AirPods Pro er baseret på et System in Package‑design,
så de er spækket
med teknologi, men stadig kompakte. De kommer med en H1-chip, som driver alt
fra suveræn lyd til Siri. Den Apple-designede
H1-chip har 10 lydkerner. Det giver en ultrakort latenstid på lydbehandlingen
og skaber fundamentet for støjreduktion i realtid. System in Package-designet
er omhyggeligt opbygget, og hver eneste komponent er placeret, så den passer
til ørets udformning – og sikrer bedre komfort, tilpasning og stabilitet. Med
tryksensoren kan du nemt styre musik og opkald og skifte mellem Aktiv
støjreduktion og Transparent lyd. Du kan også skifte tilstand ved at holde
lydstyrkeknappen nede i Kontrolcenter på din iPhone. AirPods Pro er sved- og
vandafvisende og designet til at følge dit træningstempo og mikrofonerne er
dækket af et finmasket trådnet, så du kan få klarere lyd i blæsevejr.
Du bliver træt, før de gør.
Det trådløse opladningsetui giver mere end 24 timers
batteritid, og det er kompatibelt med Qi-opladere. Når batteriet er lavt,
sender AirPods Pro en notifikation til din iPhone, så du ved, at det er tid til
at lade op.
• Aktiv støjreduktion
• Transparent lyd
• Individuel tilpasning
• Ventilsystem til trykudligning
• Adaptiv EQ
• Specialfremstillet Apple-driver med stort udsving
• Specialfremstillet forstærker med stort dynamisk område
• Trådløst opladningsetui